- Sport & Parquet ApS
Gulventreprenør
Vi sælger ikke gulve. Vi lægger dem.
Vi tager hele opgaven
Leder du efter gulv til en sportshal, møder du først og fremmest producenter. De laver gode materialer, men de kommer ikke ud og lægger dem hos jer.
Det gør vi. Hos Sport & Parquet ApS har vi 40 års erfaring med at installere sportsgulve i PU-materiale, og vi leverer en komplet løsning, hvor vi udfører alt, hvad der hører med til et sportsgulv, herunder installation af bøsninger, flanger og baneopstregninger.
Det betyder, at I kun har os at forholde jer til. I skal ikke koordinere mellem en materialeleverandør, en montør og en, der kommer og streger op bagefter. Vi har oplevet nok gange, hvad der sker, når tre parter skal mødes om det samme gulv, og det er der, tidsplaner skrider, og ansvaret bliver uklart.
Vi arbejder som gulventreprenør til sportshaller
En sportshal er ikke en almindelig gulvopgave. Vi ved, hvor afgørende det er, at sportsgulve opfylder specifikke krav. Belægningen skal leve op til funktionskrav og internationale standarder, der er designet til at minimere risikoen for alvorlige sportsskader, og de omfatter stødabsorbering, friktion, boldreflektion og deformation.
Men vi bruger lige så meget tid på alt det, der ikke er belægningen:
- Bøsninger og flanger. Vi sætter fæstepunkterne til net og stolper, så de sidder præcis, hvor banerne kræver det.
- Opstregning. Vi streger banerne op, også når fem sportsgrene skal ligge oven i hinanden på samme flade uden at gøre hallen ulæselig.
- Underlaget. Vi går ikke i gang, før underlaget er, som det skal være. Fugt, ujævnheder og en gammel opbygning skal håndteres først.
- Tidsplanen. Vi ved, at en lukket hal koster indtægter og giver utilfredse foreninger, så vi planlægger efter jeres dato.
Sådan gør vi
- Vi kommer ud og ser hallen. Vi kigger på underlaget, på fugt, på ujævnheder og på, hvad hallen faktisk bruges til. Det er her, vi fanger det, der ellers ville dukke op midt i opgaven.
- I får et tilbud, der bygger på det, vi har set. Med en beskrivelse af, hvad der er med, så I ved, hvad I sammenligner, hvis I har flere bud.
- Vi klargør underlaget. En belægning lagt oven på et dårligt underlag bliver et dårligt gulv, uanset hvor godt materialet er. Det går vi ikke på kompromis med.
- Vi lægger gulvet i den opbygning, vi har aftalt.
- Vi sætter bøsninger og flanger og streger op, så hallen kan tages i brug og ikke bare er et nyt gulv.
- Vi gennemgår resultatet med jer, inden I tager hallen i brug.
Vi kører i hele Danmark
Vi har base i Kjellerup og kører ud i hele landet inklusiv Fæøerne.
Ring til os på 61 60 31 75 eller skriv til [email protected]. Fortæl os arealet, hvad hallen bruges til, og hvornår den skal være klar.
Hvorfor vælge os?
40 års erfaring
Med 40 års erfaring i branchen leverer vi sportsgulve med fokus på kvalitet, detaljer og langtidsholdbare løsninger.
PU-sportsgulve
Vi installerer PU-gulve til sportshaller og træningscentre med stødabsorbering, friktion og funktionalitet i fokus.
Dækker hele Kongeriget
Vi leverer og installerer i Danmark, på Færøerne og i Grønland – og har stor erfaring med eksport og logistik.
Kvalitet og ordentlighed
Vores arbejde bygger på kvalitet, detaljer, ordentlighed og at overholde aftaler – hver gang.